Syrien, Bosnien og Afghanistan. Moderne krigsførsel har indoptaget et nyt fænomen: Bevidste angreb på biblioteker, broer, skulpturer, som udgør et områdes kulturelle identitet. Cultural genocide, kaldes det – et begreb, som har en lang historie og som skal understrege de alvorlige konsekvenser, når kulturarv ødelægges. ‘The Destruction of Memory’ skildrer kampen for at få anerkendt kulturel udrensning som en krigsforbrydelse, en kamp der kan spores over hundrede år tilbage i tiden.