'We should go on a trip,' lyder en nøglereplik fra Shane Carruths bevidsthedsudvidende opfølger til indie-hittet 'Primer'. Carruth har – ud over at instruere, skrive, producere, fotografere og spille en af hovedrollerne – også komponeret soundtracket. Toner, lyde og ord gentages og moduleres i filmens lyddesign, hvor reallydsoptagelser integreres i selve fortællingen. Filmen vandt en særpris på Sundance for sit lydarbejde. Efter visningen er der Q&A modereret af lyddesigner Peter Albrechtsen.