‘Viser Maria Callas i al hendes selvmodsigende pragt. Sådan bliver det uperfekte perfekt.’ Søren Kassebeer, Berlingske (6 stjerner)
Maria Callas var det 20. århundredes ubestridte operadiva, så det er lidt af et scoop, at vi nu kan præsentere hendes legendariske, første optræden på Operaen i Paris – optaget 19. december 1958 og genskabt i prægtig 4K. ’Le Tout Paris’ var til stede på denne aften, heriblandt den franske præsident René Coty, hertugen og hertuginden af Windsor, Jean Cocteau, Charlie Chaplin og Brigitte Bardot. Repertoiret viser Callas på toppen af sin ydeevne og omfatter bl.a. arien ’Casta diva’ fra ‘Norma’, ’Miserere’ fra ’Il Trovatore’, ’Una Voce Poco Fa’ fra ’Barberen i Sevilla’ og – sidst men ikke mindst – arier fra anden akt af ’Tosca’.