Fra 15. til 18. juni. Mens ’Vi har stadig i morgen’ fylder i de danske biografer: Endnu en udgave af vores italienske filmfestival, der viser et håndpluk af det bedste fra Støvlelandet. Til de allerede bekræftede titler hører årets italienske Oscar-kandidat ’Vermiglio’ af Maura Delpero (for øvrigt tildelt Sølvløven på filmfestivalen i Venedig), ’Gloria!’, som fortæller, hvad der sker, når et pianoforte pludselig gør sin entré på en musikskole i 1800-tallets Venedig, far-datter-filmen ’Il tempo che ci vuole’ af Francesca Comencini, ’Familia’ af Francesco Costabile, Sicilianske ‘Quell’estate con Irène’ af Carlo Sironi og den seneste italienske publikumsbasker ‘Diamanti’.