Rom var scenen for en mildt sagt kontroversiel retssag i slutningen af 1960’erne. Den homoseksuelle og marxistiske dramatiker og digter Aldo Braibanti (Luigi Lo Cascio) blev idømt ni års fængsel, fundet skyldig i ’plagio’ – en forbrydelse formuleret under fascismen. Denne handlede om at underkaste en anden person sin egen vilje, person og tankegods. I det konkrete tilfælde var ’offeret’ en studerende, der knap var myndig. Den unges familie fik drengen indlagt på et psykiatrisk hospital og udsat for elektrochok for at sætte ham fri af Aldo Braibantis diabolske indflydelse. Veteranen Gianni Amelio fortæller (i en af karrierens bedste film) sin historie med afsæt i de virkelige hændelser – og gennem et kor af stemmer, hvor familie og venner er blandt de få, som ytrer sig i sympati med den anklagede – bistået af en stædig journalist (Elio Germano ) fra den kommunistiske avis L’Unità’, som nærmest ene mand udreder historien i pressen.