‘It’s been a while since we’ve seen such a stylish Italian crime thriller,’ skrev Screen fra verdenspremieren i Berlin i februar. Allerede i credit-sekvensen slås intensiteten an. Musikken droner ildevarslende, mens vi overflyver et natligt Milano for at zoome ind på en fest i lejlighed, hvor værten savnes. Aftenen før sin pensionering bliver politiofficeren Franco Amore (Pierfrancesco Favino) nemlig kaldt til gerningsstedet for et diamanttyveri, hvor hans bedste ven og mangeårige partner Dino er blevet dræbt. Den sidste dag på jobbet skulle have været en fest, men omstændighederne vil det anderledes, for Franco befinder sig pludselig på begge sider af loven.