‘A gentle, thoughtful documentary, populated by knowledgeable individuals.’ RogerEbert.com
Vermeer-udstillingen på Rijksmuseum i Amsterdam har været totalt udsolgt hele foråret. Det er den hidtil største udstilling af ‘barokkens mystiske superstjerne’, som Mathias Kryger omtalte ham i sin begejstrerede anmeldelse i Politiken. Suzanne Raes’ film er dog ikke en dokumentation af selve udstillingen (selv om vi kommer endog meget tæt på udstillede værker), men en film om kunstneren og kunstformidling med omdrejningspunkt i udstillingens utrættelige kuratorer, i særdeleshed den flamboyante Gregor Weber, der rejser verden rundt for at hente kunstværkerne hjem. Vi viser ‘Close to Vermeer’ i samarbejde med Statens Museum for Kunst, hvis vicedirektør og chef for forskning og samling, Camilla Jalving, vil indlede (hun har naturligvis selv set udstillingen).