Den københavnske filmfestival CPH PIX er tilbage med endnu et Weekend-program – fra tirsdag den 9. til og med søndag den 14. november. Vi åbner festen med Eskil Vogts ‘De uskyldige’. Selve åbningsvisningen er udsolgt, men der er stadig billetter til visningen onsdag, som afsluttes med filmsludder med instruktøren og Informations filmredaktør Christian Monggaard. Og så ruller programmet ellers – bl.a. med Danmarkspremiere på Tea Lindeburgs San Sebastian-vinder ’Du som er i himlen’ (også onsdag) og besøg den franske auteur Mia Hansen-Løve (der trods navnet er fransk til benet), som kommer til byen for at præsentere sit første engelsksprogede værk, ’Bergman Island’ (torsdag). Tjek det fulde festival-program i linket her.