Torstein lægger mærke til nogle andre ting i sine omgivelser end sin søster Ellen. Derfor har hun lavet denne film, og brugt videokameraet til at nå ind til sin bror i et forsøg på at forstå ham – og måske for et enkelt øjeblik at se verden, som han ser den. Torstein tror på ‘indianske værdier’. Han kan godt lide Bob Marley og Jimi Hendrix, at ryge cigaretter, skrive digte og tegne, og at føle sig i ét med den vidde, norske natur. Og så har han været psykisk syg siden han som barn drømte at deres far var død. ‘Indian Summer’ starter dog der hvor diagnoserne stopper, og det er der kommet en ekstraordinært levende og human film ud af. Torstein er ikke et ’tilfælde’ i sin søsters øjne, og selvom vi bliver inviteret ind i familiens mest intime rum er resultatet alt andet end klaustrofobisk og (med)lidende, og stiller os ingen falske udsigter. Til gengæld forstår Ellen Ugelstad at integrere de mange indtryk i en helhed, hvor der kun er et jumpcuts afstand imellem et close-up af broderens stoiske ansigt til de vældige, norske sommerlandskaber badet i hvidt sollys. Og hvor der kan gå flere år imellem hver side i den videodagbog, som nu er blevet til en god film.