Dominic Gagnons helt nye og ultra-intense collagefilm består – ligesom hans forrige værk, ‘RIP in Pieces America’ (CPH:DOX 2009) – udelukkende af mere eller mindre anonyme webcam-klip, som på grund af deres kontroversielle eller eksplicitte indhold er blevet ‘flagged’ og siden fjernet fra blandt andet Youtube. Men denne gang er det kvinderne, der tager ordet. Tonen er dog stadig benhård og in-your-face, og webkameraet fungerer stadig som skiftevis prædikestol og bekendelsesboks når amerikanerne raser ud. Overbefolkning, borgerkrig og en nær fremtid hvor enhver er sig selv nærmest er blandt de dystre udsigter i ‘Pieces and Love all to Hell’. Inden censuren altså lukkede munden på de højtråbende kvinder, og dermed rejste de spørgsmål, der nu også har vist sig så tragisk aktuelle her på de nordiske breddegrader. Hvem bestemmer hvad der må tænkes og siges? Hvad er paranoia, hvis man ved man har ret? Og skaber censur blot grobund for yderligere ekstremisme? Gagnon hverken kommenterer eller peger fingre. Men at hans projekt er både aktuelt og kontemporært hersker der ingen tvivl om – desværre.