Den overraskende slutning er normalt fiktionens territorium, men med sin lynende intelligente film viser kinesiske Luo Li, at også dokumentarfilmen kan få meget ud af at vende op og ned på tingene til sidst. På et besøg hjemme hos familien i Kina fik den canadisk-baserede instruktør en USB-nøgle med sin fars memoirs på og besluttede sig for at filmatisere dem. Resultatet er en drømmende smuk film, der i en række små, poetiske vignetter fortæller Kinas historie i det 20. århundrede set gennem brillerne på en lille familie. Så langt har filmen alle de ‘klassiske’ artfilm-ambitioner. Men da instruktøren mod slutningen viser faderen de smukke, sort-hvide billeder han har fået ud af anekdoterne, tager filmen pludselig en drejning. For faderen har en hel del forslag til ændringer… Nok er ‘Rivers And My Father’ en stilfærdig refleksion over den menneskelige hukommelses forhold til Historien – men den er også en kærlig og selvironisk kritik af kunstfilmens manglende folkelige appel, og det er den elegante eksekvering heraf, der gør filmen til sin helt egen. Et uomgængeligt must see for enhver kunstner – og for alle, der er i familie med én!