Den længe ventede film med og af Antony and the Johnsons! Den dansk-amerikansk producerede musikfilm vises i en næsten færdig version som én af hovedtitlerne på årets CPH:DOX. Filmen er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem den amerikanske videokunstner Charles Atlas og Antony selv. Filmen er en rejse ind i den anmelderroste performance-tour ‘Turning’, som Antony og Charles Atlas i fællesskab realiserede i 2006 – en sanselig og rørende udforskning af temaer omkring transeksualitet og den grundlæggende længsel efter at høre til. Performerne er kvinder fra New Yorks transseksuelle miljø og nogle af dem er selv kendte sangere, bl.a Nomi fra bandet Jessica6. The Guardian kaldte performancen ‘fragile, life affirming, and truly wonderful’ og gav den fem stjerner, mens Le Monde i Paris hyldede den som et ‘Concert-manifeste transsexuel’.