‘Smartly concludes Gary Hustwit’s expansive docu trilogy on the prevalence of visual design in daily life.’ Variety
Efter ‘Helvetica’ og ‘Objectified’ runder instruktøren Gary Hustwit sin kontemporære design-trilogi af med ‘Urbanzied’, der stiller skarpt på byernes design. Over halvdelen af klodens befolkning lever nu i urbane omgivelser, og 75% vil kalde en by for deres hjem i 2050. Men hvem er det egentligt, der skaber vores daglige rammer i byen? Og hvordan gør de det? Hustwit tager fat i nogle af verdens fremmeste arkitekter (blandt andre danske Jan Gehl), byplanlæggere, politikere, ingeniører og tænkere, såvel som helt almindelige borgere, der i samspil med hinanden helt bogstaveligt talt ændrer måden, verden ser ud på. Resultatet er en topmoderne storbysymfoni til folk, der elsker design – og byliv.