Jean-Luc Godard er tilbage. Patti Smith synger for døve øren, og filosoffen Alain Badiou taler for ingen ombord på den luksuriøse oceanliner, der står som en flydende metafor for Europa som et kunstigt paradis på kollisionskurs med virkeligheden. ‘Film socialisme’ er et babylonisk essay i ord(spil), billeder og lyd over den vestlige civilisations aktuelle tilstand. Hvordan kan vi overhovedet begribe, hvor vesten er på vej hen? Et muligt svar er: Gennem produktionen af billeder. Godard har skabt sin billedcollage på alt fra mobiltelefoner til HD video (og klip rippet fra YouTube). Hans ‘film-socialisme’ er således også et indlæg i copyright-debatten: Kunstnere har ingen rettigheder, kun pligter. Det gælder ikke mindst instruktøren selv, hvis refleksioner over vestens tilstand lægges frit frem i åben form. Kort sagt: En film i tænkende billeder.
CPH:DOX 12 – Film socialisme
