Er det radikalt at sidde på en stol og stirre ud i luften? Og er det kunst? Ja, når man gør det 12 timer om dagen, seks dage om ugen, tre måneder i træk. Og det var, hvad Marina Abramovic gjorde på MoMA i New York. En simpel, men ekstrem gestus, baseret på øjenkontakt med hver og en af de næsten én million mennesker, der besøgte udstillingen. Gennem sine 40 år som performance-kunstner har Marina Abramovic både fået en pistol for panden af en tilskuer, sat ild til sig selv og gået sin kæreste i møde på den Kinesiske Mur i et langt og pinefuldt afskedsritual. Ved konsekvent at tage udgangspunkt i sin egen krop skaber Abramovic forførende, konfronterende og ofte livsfarlige performances, der danser på en knivspids mellem katarsis og selvtortur.