‘Et tankevækkende røngtenbillede af nærdemokrati som besværgende ritual.’ Kim Skotte, Politiken (4 hjerter)
En amerikansk provinsbys offentlige høring om udvidelsen af supermarkedet Wal-Mart genskabt i mindste detalje. Skulle det være morsomt? Ja! Og lærerigt er det også. udskriften fra en offentlig høring udgør skuespillernes manuskript, mens power-points fra mødet udgør filmens rekvisitter. Der gnaskes kuglepenne, blikke flakker, et glas Coca-Cola syder aggressivt, og mikrofonerne hyler. ‘Public Hearing’ zoomer helt ind på sine karakterer, men også på en af demokratiets ældste og vigtigste grundpiller: Borgernes medbestemmelse. En sofistikeret og retorisk mageløs satire, der udstiller lokaldemokratiets kafkaske dimensioner.