Da militæret væltede regeringen i Indonesien i 1965, blev Anwar og hans venner forfremmet fra smågangstere, der solgte sortbørs-biografbilletter, til dødspatruljeledere. De hjalp hæren med at myrde over end en million kommunister, etnisk kinesere og intellektuelle. I filmen fortæller Anwar og hans venner med stolthed og uden anger om drabene. Deres motivation for at medvirke er ikke at give vidnesbyrd. De ønsker at optræde i den slags film, de elskede som unge. Filmens instruktør griber muligheden og udfordrer dødspatruljelederne til at dramatisere deres oplevelser af folkemordet – i både bødlernes og ofrenes roller.
CPH:DOX 12 – The Act of Killing
