Hvem havde troet, at psykoanalytiske, dialektiske filmanalyser af ‘The Sound of Music’, ‘A Clockwork Orange’ og ‘The Dark Knight’ kunne være så underholdende? Ligesom i sin filmiske forgænger ‘The Pervert’s Guide to Cinema’ anvender filosofiens intellektuelle rockstjerne Slavoj Zizek spillefilm som en prisme for sine psykoanalytiske samfundsdiagnoser. Gennem Zizeks snøvlende, men forføreriske monologer guides vi gennem populærkultur, filmklip og politiske begivenheder i en hæsblæsende to-timers tur udi ideologiens funktioner og skjulte mekanismer. Zizeks ultimative lektie fra psykoanalysen og fiktionsfilmen er, at vi i sidste ende selv må være ansvarlige for vores drømme.
CPH:DOX 12 – The Pervert’s Guide to Ideology
