‘See skateboarding like never before in this documentary about skaters in 1980s East Germany.’ The Globe and Mail
De byggede deres egne skateboards, opfandt deres egne tricks og filmede det hele på smalfilm – i 1980’ernes DDR og uden kendskab til, hvad der foregik på den vestlige side af muren. ‘This Ain’t California’ er ren dynamit. En fortælling om en flok teenage-bøller, for hvem DDR var mere end blot politik og propaganda. Det var også sex, sprut, stoffer – og skateboarding! I små, afklippede cowboy-shorts og med langt, blondt surfer-hår giver de unge drenge den max gas på Alexander Platz. Først til myndighedernes store bestyrtelse, men senere som en officielt anerkendt, socialistisk ‘sport’!