WHATEVEREST: Internetfænomenet Inspector Norse har to store lidenskaber her i livet: at danse vildt og voldsomt til elektronisk musik og indtage store mængder at hjemmelavede stoffer (som tilsyneladende er så ukurante at de ikke engang er ulovlige!). ‘Whateverest’ er – gudskelov/desværre – en mockumentary, skabt ud fra den norske DJ og producer Todd Terjes elektroniske univers. PETEY & GINGER (Film 2 af 2) er et filmisk postkort fra den anden side af den amerikanske drøm. Petey Dammit arbejder i en porno-forretning og spiller i garage-rockbandet The Oh Sees. Ginger Partington er tidligere stripper og kæmper nu for at leve af at læse tarotkort. Ada Bligaard Søby er med sit collage-format af impressionistiske snapshots og jazzede sensibilitet tilbage på hjemmebane i det Amerika, som hun tidligere har besøgt i ‘Black Heart’ og ‘American Losers’.