Et uventet telefonopkald fra en tidligere elsker bliver starten på en fortælling om kærlighed, nostalgi og en svunden tid. Mia Engberg modtager, efter lang tid uden kontakt, et telefonopkald fra sin tidligere elsker Vincent. Vincent har efter otte års fængsel brug for Mias hjælp til at rekonstruere deres fælles fortid for at finde ud af, hvem han selv er. Igennem deres telefonsamtale mindes Mia sin oprørske ungdom i Paris, affæren med den kriminelle Vincent og deres første møde i katakomberne. Og gennem de tos vidt forskellige minder fra fortiden bliver det tydeligt, hvor subjektivt virkeligheden kan opfattes og fortolkes. Og hvordan kærlighed og fælles visioner kan udligne klasseforskelle. En film for romantiske sjæle – og for alle med et særligt forhold til Paris. Mia Engbergs sidste film ‘Dirty Diaries’ var den absolut mest sete film på CPH:DOX 2009.