En ordentlig portion af de penge, som blev samlet ind til Haiti efter det katastrofale jordskælv i 2010 kom aldrig haitianerne til gode. De forsvandt i stedet i bureakratiske processer og politiske selvmodsigelser. De mange involverede lande og humanitære organisationer har nemlig lige så mange forskellige politiske og økonomiske mål. Som i et postkort fra det ødelagte land taler Raoul Peck både direkte til tilskueren – og direkte til den nødhjælpsindustri, som filmen i et detaljeret og præcist argument retter en lammende (men konstruktiv) kritik imod. Peck analyserer magtspillet i genopbygningsarbejdet, og hvordan det rent faktisk ofte bremser landets udvikling i stedet for at støtte den. Eftertænksomt og uden bitterhed, og endda med blik for små glimt af poesi i den essayistiske tradition fra Chris Marker.