Hvordan kan en film, der udelukkende er optaget i one-takes med et statisk kamera på en svævebane i Nepal være en af årets mest roste? Et hint: hvis du så ‘Leviathan’, der vandt New Vision-prisen på sidste års CPH:DOX, ved du også at Harvard Sensory Ethnography Lab laver nogle af de mest cinematisk avancerede film lige nu. ‘Manakamana’ består i al tilsyneladende enkelhed af blot elleve ens scener af hver ti minutters varighed, hvilket svarer til både længden på en spole 16mm-film og en envejsbillet med den svævebane, der i filmen fører pilgrimme og turister op til et tempel i bjergene og tilbage igen. Hver tur har et nyt hold rejsende om bord i den lille kabine, og de sidder så vi kan betragte dem uden afbrydelser i de ti minutter turen tager.
CPH:DOX 13 – Manakamana
