Han var en af Tysklands ledende investerings-eksperter med en indkomst på flere millioner om dagen. Nu sidder han på en af de øverste etager i en tom bankbygning midt i Frankfurt med udsigt til en skyline af glas og stål. Og taler. I én lang blanding af en monolog og et dybdegående interview, der er lige så skræmmende som det er fascinerende, deler han sin insider-viden fra en megaloman parallelverden, hvor illusioner er markedets hårdeste valuta. ’Master of the Universe’ er et intenst drama i spændingsfeltet mellem psykologi og økonomi – to ting, der har mere med hinanden at gøre end man har lyst til at tro.