NB: Uafhentede billetter er sat til salg. Først til mølle.
Tom Berningers bror er frontmand i The National, og i mørket fra hans skygge dokumenterer Tom, hvordan det er at være på turné med det verdensberømte indierock-band. Med sit håndholdte kamera laver han bramfrie interviews med de verdenskendte rockmænd, men ligesom dokumentaren kommer interviewene altid til at kredse om de to brødres relation. ‘Mistaken for Strangers’ er på én gang lårklaskende morsom og tårepersende rørende. En fortælling om familie, musik og kunstnerisk stræben, og en meta-film, der på morsom vis indhenter sig selv.