Brandon Bryant kunne sidde tolv timer i træk i en bunker uden vinduer og slå mennesker ihjel. Med et enkelt klik sendte han en drone af sted mod de sorte silhuetter på computerskærmen foran ham, sekundet efter var de dræbt. Som forhenværende drone-operatør har Brandon utallige drab på samvittigheden, selvom han aldrig selv har sat fod på slagmarken. ‘Drone’ afdækker netop denne dimension af den nye teknologi: hvad gør det ved både mennesker og moderne krigsførelse, når man kan dræbe på afstand? Filmen tager os med på videospilskonferencer, hvor unge ‘gamere’ bliver rekrutteret af nydelige mænd i uniformer, imens menneskerettighedsadvokater tager de civiles kamp op i Pakistan. Her skyder børnene med slangebøsser mod dronerne i mangel af en fjende med et reelt ansigt. For selvom dronerne har til formål at mindske civile drab i jagten på militære mål, fortæller tallene en anden historie. Siden 2004 er op mod 3500 slået ihjel af droner – kun 49 af dem var militære mål. Tallene forsøges tysset ned, og tidligere drone-operatører med traumer og tunge hjerter presses eller trues til tavshed. En vigtig film, der stiller spørgsmålstegn ved vestens nye foretrukne våben i krigen mod terror. Og som gør det på et tidspunkt, hvor der stadig er tid til overveje, hvad vi kan være bekendt.