Du inviteres til en aften i kærlighedens tegn, når udsøgt japansk romance, nærhed og kink udspiller sig i Love Hotel. Efter filmen gæstes vi af den sexologiske elite når vi tager hul på en snak om sex, lyst og parforhold. Til at sætte ord på emnet har vi journalist og forfatter Sara Skaarup, læge og terapeut Jesper Bay-Hansen, Yazmin Fox ejer af Sexologiskolen samt Sabina Elvstam-Johns ejer af Lust – modereret af Lizl Rand. Bagefter åbner Lust dørene til en omgang after hours, hvor du kan opleve musik og show, og gå på opdagelse i erotikkens verden. Find nysgerrigheden frem, så garanterer vi glød i kinderne!