En film, der udelukkende består af en rumænsk fodboldkamp fra 1988, som simpelthen vises fra ende til anden. Hvorfor nu det? Det simple, men geniale greb består i at kampen kommenteres på 25 års afstand af dommeren og hans instruktørsøn Corneliu Porumboiu. For der er mere i billederne, end man umiddelbart kan se, når datidens to tophold Dinamo og Steaua – der repræsenterede henholdsvis det hemmelige politi og hæren! – tørner sammen. Det er midt om vinteren. Temperaturen er under frysepunktet, banen dækket af et tykt lag sne og sigtbarheden elendig. Snevejret går ofte i ét med ‘sneen’ i de grynede tv-billeder, og ind imellem sker der ingenting. ‘Det ligner en af dine film,’ siger faderen tørt til sin søn, inden han dissekerer, hvordan valg (og fravalg) af kameravinkler og klipning kan aflæses direkte som et ideologisk statsmaskineri i aktion. Ironien er bidende og humoren underspillet. Det var dødstruslerne mod Porumboiu senior til gengæld ikke.