Hemmelige forhandlinger imellem den italienske stat og mafiaen, der
skulle sikre magten og et solidt ‘cash flow’ på begge sider af loven,
lagde for flere årtier siden grunden til det uvæsen, som med Silvio
Berlusconi fik et uforglemmeligt ansigt. En gammel ‘pagt’, som Sabina
Guzzanti kortlægger i en film baseret på dyb research, og på satiriske
rekonstruktioner optaget med skuespillere og green-screens. En parodi på
et korrupt, politisk system, der selv er en parodi på et demokrati. Men
som samtidig retter det tunge, journalistiske skyts og en vred anklage
imod Berlusconi & co. for at have ødelagt landets politiske kultur.
Et tætmasket net af vidneudsagn fra tidligere bagmænd og håndlangere i
den komplicerede alliance bakker Guzzantis analyse op. Spørgsmålet er,
om der findes en vej tilbage på sporet? Filmen er inspireret af Elio
Petris brechtianske kortfilm ‘Three Hypotheses on the Death of Giuseppe
Pinelli’ (1970).