Instruktørens stedbror Matthew var en af Ted Patricks sidste ‘klienter’. Patrick skabte sig i 1970’erne en kontroversiel men langvarig karriere som ekspert i at omvende hjernevaskede sektmedlemmer. Matthew selv blev involveret i en satanistkult som teenager. I dag er han droppet ud – men hans overkrop er fortsat tatoveret med okkulte symboler, imens han med et dødt blik i øjnene suger på sin cigaret og fortæller om sin uhyggelige fortid. En tankevækkende aktuel film om hvor langt vi er villige til at gå i kampen mod radikalisering – for Ted Patricks effektive men uortodokse metoder var aldrig gået i dag.