Østrigske Nikolaus Geyrhalter er kendt for sine mesterlige, observerende skildringer af livet i velfærds-Europa. Og med ‘Over the Years’ har han selv efter egne standarder skabt et storværk optaget over hele 10 år. En lille tæppefabrik lukker i et fjernt hjørne af Østrig. Den slags sker hele tiden alle steder, hvor afstanden mellem by og udkant er voksende. Men vi ser det aldrig, og vi hører sjældent om de menneskelige fortællinger bag ændringerne på det industrielle landkort. Det gør vi her – og det er menneskeklogt og empatisk gjort. For for de tidligere ansatte sætter lukningen et før og efter i livet.