‘Gitai er med på noderne og blander dokumentar og iscenesatte rekonstruktioner og gør det med imponerende overblik og musikalitet.’ Kim Skotte, Politiken
Amos Gitais historiske dokudrama om mordet på den israelske ministerpræsident Yitzhak Rabin i 1995 er en detaljeret og nervepirrende rekonstruktion af, hvad der gik galt, da den unge fanatiker Yigal Amir på åben gade skød og dræbte manden, som var indstillet på at skabe fred i en region, hvor ekstremismen og den politiske vold siden er eksploderet. NB: Indledning ved Politikens Mellemøst-ekspert Anders Jerichow.