En visuelt og filosofisk raffineret film
i den helt store skala om forholdet imellem syn og viden – fra øjets
indre til Mars, og til droneangreb og overvågning. Der trækkes tråde fra nethindens fine blodbaner over en geologs
eksperimenter i en endeløs ørken, hvis røde støv er en substitut for
Mars, og til whistleblowing, droneangreb og statens overvågning af sine
egne borgere i den britiske kunstner Dryden Goodwins visuelt og
filosofisk raffinerede film, hvor selv de delikate blyantstegninger
stammer fra hans egen hånd. Fællesmængden? Synet, og dets betydning for
hvad vi i den sidste ende kan vide om verden. En film i den helt store
skala, men med en forfinet sans for de detaljer, der giver det store
billede sin tyngde og tekstur. Goodwin har både instrueret, skrevet,
produceret, filmet, klippet, skabt musik og altså tegninger til sin
imponerende og uhyre sikre debutfilm, der bevæger sig i de samme
visionære luftlag som auteurs som Peter Mettler og Patrick Keiller. Men
som stammer fra et nyt navn, der er helt sit eget, og som man roligt kan
have høje forventninger til.