Tempelhof var en grundsten i Hitlers planer. I dag er landingsbanerne omkring den nedlagte berlinerlufthavn en park med byhaver og liv. Men siden 2015 har lufthavnen også været et midlertidigt hjem for over 3000 asylansøgere. En af dem er den 18-årige syrer Ibrahim, og hans liv i det tyske limbo er kernen i Karim Aïnouz’ rigt detaljerede og allestedsnærværende film fra den menneskelige undtagelsestilstand i et babylonisk mikrokosmos. Der er håb, varme og humor i Aïnouz’ suverænt observerede film, som med en nærmest arkitektonisk sans for både de store linier og de mindste detaljer gør status over flygtningekrisen i Europa. Og som forhåbentlig vil sætte sit eget aftryk på den kollektive forståelse af den. Mens Ibrahim og hans kammerater kæmper med at mestre det tyske sprog, arbejder de ansatte i det enorme Tempelhof-kompleks med at tage imod de nyankomne og forberede beboerne på, hvad der venter dem – uanset om de får opholdstilladelse eller ej. En storfilm med både hjerte og et sikkert blik.