Afghanistan er det land i verden, som eksporterer mest opium og har flest heroin-afhængige. Under en bro i Kabul er hundredevis af mænd og kvinder med snøvlede stemmer og slørede øjne overladt til deres egen skæbne af en korrupt regering med økonomisk interesse i opiumhandlen. Og det har Laila tænkt sig at gøre noget ved. Dag efter dag bevæger den karismatiske og viljestærke kvinde sig på små ballarinasko og viklet i farverige tørklæder ned under broen for at hive dem op og ind på sit private afvænningscenter, hvor de med iskolde bade, fællesbønner og moderlige formaninger skal hive sig selv ud af deres misbrug. Det er ikke en mirakelfabrik. Mange falder i igen, og Laila må kæmpe med konstante økonomiske problemer. Da talibans indtog i byen skræmmer kunderne væk fra den restaurant, hun driver for at kunne finansiere sine centre, ser det sort ud. Men Laila er viljestyrke i sin allerreneste form, når hun truer korrupte ministre i deres marmorkontorer, når hun skyder mafiabøller med en shotgun i sit soveværelse og når hun med ligedele omsorg og harme taler alvorsord med opiumtågede mænd under broen. For som hun siger: Jeg er mere badass end jer alle sammen til sammen. En af årets stærkeste film.