Nogle mennesker har en særlig evne til at leve livet fuldt ud og være til stede i alt, de gør. Et af dem er den 74-årige, samiske kunstner Maj Doris, der har rejst verden tynd og i dag bor alene i sit lille hus i den smukke, nordsvenske vildmark, hvor nordlyset bølger hen over bjergene. Alene, og dog. Som efterspurgt kunstner med udstillinger og en ægte interesse for unge mennesker samler hun helt naturligt folk omkring sig. En ung, afghansk mand hjælper til på gården. Som tak underholder hun ham og hans venner på den lokale burgerbar om dengang, hun opdagede rock n’ roll! Både dagens og livets gang i de frostklare vidder følger sin egen rytme i Jon Blåheds sanselige og smukke film. Man føler nærmest en form for taknemmelig over at være i stue med hende, når hun dybt koncentreret ligger på sin seng og ryger en cigaret, mens hun lytter til en ung kvindes sang fra en plade. Et fantastisk menneske i et billedskønt, nært portræt.