Kæmpemæssige kenyanske plasticlossepladser, chilenske lithiumsøer og en uendelig horisont af psykedeliske minelandskaber. Menneskets indflydelse på verden omkring os har nået et planetært omfang, som har givet vores tidsalder sit eget navn: den antropocæne æra. Den visionære fotograf Edward Burtynsky har sammen med instruktørparret Jennifer Baichwal og Nicolas de Pencier skabt et monumentalt billedværk af en film, der zoomer helt ud for at vise os hvad i alverden vi har gang i. Alicia Vikander har lagt stemme til en tankevækkende oplevelse, der kalder på handling og på en bæredygtig kursændring.