Skateboarding har længe været en boys’ club, men det har pigerne fra Don’t Give a Fox-crewet tænkt sig at lave om på. De gør hvad de har lyst til, og det er at have det sjovt og stå på skateboard. Det handler om frihed, og den eneste regel er, at man high-fiver når nogen skvatter. Men da gruppens leder Sofie brækker foden og ikke kan skate i tre måneder beslutter de at tage på roadtrip rundt i Danmark i en lyserød van. Flere af pigerne har blå mærker på sjælen, og selvom de er vidt forskellige bliver det en tur, hvor de både finder sammen og finder sig selv.