Kunstneren Ed Atkins’ fars dagbøger fra hans sidste måneder på hospitalet, minimalistisk iscenesat som en performativ film i to akter med eksistentiel tyngde og befriende galgenhumor.
Da Ed Atkins’ far lå på hospitalet de sidste seks måneder af sit liv, førte han en minutiøs dagbog. Et intimt dokument om kropsligt forfald, det sociale liv på hospitalet, det medicinske bureaukrati – og kærlighed. Sammen med dramatikeren Steven Zultanski har Atkins iscenesat faderens dagbøger i en performativ film i to akter: En lang og en kort. Det hele udspiller sig i en enkel, men gådefuld scene i en dagligstue.
Her læser den eminente skuespiller Toby Jones dagbøgerne højt fra ende til anden med nøje afmålt diktion og distance. Hans publikum er hans kone (spillet af Saskia Reeves) og en 7-8 unge tilhørere. Anden akt bygger en leg, som Atkins leger med sin datter, hvor hun foregiver at være syg og kræver de mest utrolige, magiske behandlinger. Både dagbogen og legen var oprindeligt private kreationer, selvom deres eksistens forudsætter fantasien om et publikum. Filmen gør denne fantasi bogstavelig ved både at iscenesætte dem foran et publikum, og ved at fokusere lige så meget på publikums ansigter som på de optrædende selv. Værket blev skabt til Atkins’ nylige udstilling på Tate Britain.