Billedskøn fabel fra Indien, hvor beboerne i en lille landsby spiller sig selv i en enkel og gådefuld fortælling om en mand og hans ko. Instrueret af en poet – og det kan både ses og føles.
Vi er langt ude på landet et sted i Indien. Men det kan man ikke se, for der hænger en mystisk tåge af smog over den lille landsby, hvor en pensioneret professor til sin fortvivlelse har set sin ko føde en dødfødt kalv. Hvor der skulle have været liv, er der død. Et lille brud på tingenes naturlige orden, og måske endda på virkelighedens beskaffenhed. I sin fortvivlelse trodser han sin kones advarsler og tyr til et forbudt ritual, hvor han laver en dukke af den døde kalvs hud. Og her starter en enkel og billedskøn fabel, hvor det muliges dør står vidt åbent.
Den indiske filmskaber og poet Ankur Hoodas debutfilm møder øjet som fiktion, men er resultatet af en proces, hvor de virkelige beboere i landsbyen spiller alternative versioner af sig selv i deres eget miljø, baseret på improvisationer over deres egne oplevelser. Resultatet er magisk og meget smukt. ‘The Calf Doll’ er en film, der mere end at minde om nogen enkelt film eller tradition, simpelthen minder én om magien ved at opleve ægte, poetisk filmkunst på det store lærred.