Laurent Garnier er en af house-musikkens absolutte godfathers, og i denne helt nye film fortæller han for første gang sin historie fra 80´ernes musikscene til i dag. Vi er med både backstage og bag mixerpulten, når Garnier rejser verden rundt for at spille, i en film, der er optaget over tre år. Et unikt indblik, der tegner et ærligt portræt af manden bag legenden – og som fortæller historien med hans egne ord. Fra en opvækst som søn af en ejer af en forlystelsespark til han modtager en ridder-orden, alt sammen takket være en passion for musik, som er helt uden sidestykke. Men filmen er også historiee om den sidste store musikalske revolution i det 20. århundrede, der minder én om hvor meget man har savnet dansegulvet det sidste år.