‘En ren perle fra Nordatlanten.’ Kim Skotte, Politiken (6 hjerter)
Højdespringeren fra årets CPH:DOX får et velfortjent efterliv! Dania er 21 år og opvokset i en kristen menighed i bibelbæltet på Færøerne. Hun er lige flyttet til Tórshavn og er blevet kærester med Trygvi, en hiphop-kunstner og poet, der er lokalt kendt som Silvurdrongur (Sølvdreng). Han kommer fra en sekulær familie og skriver digte og tekster om de af menneskets skyggesider. Dania synger selv i et kristent band, men er fascineret af Trygvis mod til at skrive hudløst ærlige tekster og starter på sin egen digtsamling ´Skål´ om det dobbeltliv, hun og andre unge må leve i de konservative kristne rammer…