Entoni er 10 år gammel og lever hver dag, som var den hans sidste. Sådan har man nemlig gjort i flere generationer i hans familie, og sådan gør man i det spanske kvarter i Napoli, hvor han bor. Her hænger han ud på gaden hver dag med sin bedste ven Dylan og kører scooter, sætter ild til ting og samler piger op. Imens står hans bedstemor, Dora, med en smøg i munden på sin altan og betragter sit barnebarn med bekymring. Hun er tidligere kriminel og er bange for, at han er ved at kopiere det mønster, hun startede, og som Entonis fængslede far har ført videre. Og da en ny italiensk lov gør det muligt at tvangsfjerne børn, hvis de eller deres forældre er en del af organiseret kriminalitet, bliver hendes bekymring pludselig ekstra relevant. Der er en rasende energi og rå power i Victoria Fiores enestående stilsikre debutfilm, som følger Entoni og hans familie over fire år og altid er på pletten, hver gang der sker noget – og det gør der konstant. Men er Entoni på forhånd dømt til at gentage arven fra sin kriminelle familie?