‘Det er rørende og lyrisk iscenesat… døden bliver en sanselig og menneskelig størrelse i Wivels sikre hænder.’ Frederik Vandrup, Jyllands-Posten (5 stjerner)
For 14 år siden døde hendes mand efter en periode med sygdom. Parret tilbragte den sidste tid på Bispebjerg Hospital. I dag vender Wivel tilbage til det samme hospital for at lave en selvbiografisk og reflekteret film om livet og døden – og for at skildre det personale, der arbejder i netop dette svære felt. Hvordan er det at gå på arbejde hver dag for at tage sig af mennesker, hvis liv er ved at rinde ud? Hvilke tanker gør man sig? Og hvordan gør man det sidste kapitel i et andet menneskes liv til en god, livfuld tid? Læger og sygeplejersker deler deres tanker om både de filosofiske, personlige og praktiske dimensioner af deres arbejde, når vi sidder med til deres møder. Wivel selv fører dagbog over den sidste tid i parrets fælles liv, og vender tilbage til sine noter i en graciøs og livsbekræftende fortælling, hvor fortid og nutid spejler hinanden.