Doku-legenden Patricio Guzmán opruller historien om de største protester nogensinde i Chile, da prisen for at køre med subwayen steg med 30 pesos og fik dråben til at flyde over hos alle de unge studerende, der stormede undergrunden i vrede. Guzmán ser en historisk parallel til tiden op til det militærkup, der afsatte Salvador Allende i 1973, gennem samtaler med de unge demonstranter og til actionpakkede klip af demonstrationer, hvor sten og malingbomber flyver fra den ene side og tåregasgranater og gummikugler fyger fra den anden. Sort-hvide stillbilleder er et pusterum inde det orange inferno af ild, røg og vandkanoner i en håbefuld, feministisk revolutionshistorie, der beviser, at et samlet folk stadig kan være med til at påvirke et lands retning.