‘Underspillet, men rystende smuk erindringskunst.’ Dagbladet Information
I en alder af 81 år har den franske forfatter og vinder af Nobelprisen i litteratur i 2022, Annie Ernaux, sammen med sin søn instrueret sin første film nogensinde. ’The Super 8 Years’ er en sammenspaltning udelukkende bestående af smalfilm på Super-8mm fra familiens arkiv, med Ernaux’ egen stemme som engageret, personlig fortæller. På den måde er filmen både formelt og i koncept en logisk forsættelse af hendes litterære værker og arbejde. Annie Ernaux er ord, og med hendes egne ord er filmen ‘et vidnesbyrd om aspirationerne i en social klasse i 1970’erne… et narrativ, der overskrider det intime, det sociale og det historiske for at gengive smagen af og farven fra de år’.