Hvis man kunne tage et filmisk røntgenbillede af den skandinaviske sindstilstand i vintermånederne, ville det ligne svenske Carl Olssons sorthumoristiske saga i 24 korte kapitler. Hans perfektionistiske og æstetisk formfuldendte ‘Vintersaga’ er en film, der nærmest grundlægger sin egen genre mellem sociologisk analyse og spiddende satire. Alt sammen forankret i vinterens genkendelige virkelighed af hvidt og gråt. Hver scene er en verden i sig selv, men er samtidig en kommentar (og en slet skjult kærlighedserklæring) til hele den menneskelige komedie. Olsson har over en række kort og lange film forfinet sin karakteristiske signaturstil af statisk observerende tableauer fra velfærdsstaten. Med ‘Vintersaga’ har han endegyldigt fundet sin egen stemme og – ikke mindst – rytme. For der er faktisk en større fortælling i det store puslespil af fragmenterede scener og små historier, og den handler om os alle sammen. Kompromisløst og umiskendeligt nordisk i både stil og underspillet humor.