‘En intens og visuelt storslået fortælling.‘ Søren Vinterberg, Politiken (4 hjerter)
Marie Louise vokser op i fattigdom i anden halvdel af 1800-tallet – i det amerikanske midtvesten. Hun ser med sine egne øjne, hvordan en guldgraverbande tager livet af hendes far, og uden en dollar på lommen flygter hun til New York, hvor heldet dog heller ikke synes at følge hende – indtil man en dag får øjnene op for hendes store dansetalent. Under navnet Loïe Fuller tager hun hul på en karriere, der snart fører hende til Paris, hvor hun tryllebinder cremen af byens natklubpublikum. Intet synes at kunne stoppe hendes succes – ikke før en ny danser viste sig på scenen, en ung kvinde ved navn Isadora Duncan.