‘Fransk kvalitetsfilm finder menneskeligheden hos general og præsident, der reddede landets ære under Anden Verdenskrig.’ Bo Tao Michaëlis (4 stjerner)
Maj 1940. Frankrig står over for en overlegen tysk hær. Charles de Gaulle (Lambert Wilson), nyudnævnt general, slutter sig til regeringen i Paris, mens hustruen Yvonne (Isabelle Carré) og de tre børn holder sig hjemme. De Gaulle er oppe imod den opgivende ministerpræsident Philippe Pétain, som er parat til at forhandle med Hitler, mens de Gaulle ønsker at fortsætte kampen. Men prisen kan være høj – også på det private plan, for da Yvonne og børnene sammen med tusinder af andre må flygte fra de invaderende tyske tropper, mister mand og hustru al kontakt. Bliver hans egen familie de Gaulles første offer for den store sag?