‘Stjernespækket fransk genindspilning af romanklassiker kan måle sig med de bedste actionbrag fra Hollywood.’ Kjartan Hansen, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
En af de mest vellykkede af utallige Alexandre Dumas-filmatiseringer fortæller om D’Artagnan (François Civil), en ung mand fra Gascogne, der bliver overladt til døden efter at have forsøgt at redde en ung kvinde fra at blive kidnappet. Da han ankommer til Paris, prøver han at finde sine overfaldsmænd og ledes undervejs ind i en krig, hvor Frankrigs fremtid er på spil. Allieret med Athos (Vincent Cassel), Porthos (Pio Marmaï) og Aramis (Romain Duris), kongens tre musketerer, konfronteres D’Artagnan først med Kardinal Richelieu (Eric Ruf) og siden den person, som vil blive hans dødelige fjende: Milady (Eva Green).